30274284
Kurser og workshops

 

MINDFULNESS OG FROKOST PÅ SKØNNE LØNBORGGÅRD v / Nr. Snede

LØRDAG D. 9. NOVEMBER KL. 9.30 – 13.30

Kom og vær med til denne skønne selvforkælelsesdag i smukke natur omgivelser 😊 alle kan være med uanset erfaring, du skal bare komme som du er 😊

Formiddagen byder på forskellige meditationer og blide yogastræk øvelser stående, gående og siddende. Der bliver herefter en formiddags pause med kaffe/te og frugt. Inden frokosten udforsker vi kroppens sanselighed bla. via bevægelse til musik.

Så er der lækker frokost – glæd dig og brug alle dine sanser mens du spiser – se, duft, rør og smag.  

Vi slutter efter frokost med en afstressende guidet liggende meditation, så du vil føle dig helt afslappet og i ro med dig selv.

PRISEN inkl. frokost er 295 kr.

Medbring tøj du kan bevæge dig i, måtte, tæppe og evt. gode hyggesokker.

Hvis du skulle have lyst til en gåtur i området omkring Lønborggård efter arrangementet, er du velkommen til at blive og gør mig selskab – det er GANSKE GRATIS 😊

Flere oplysninger fås hos underviser Christina Horsager Madsen på christinahmadsen1@gmail.com Tilmeld dig på Mobilepay 30274284 med fulde navn, som er din endelige tilmelding. Du får herefter en bekræftelse på sms. Tilmelding senest d. 4. november! DET BLIVER SÅ SKØNT 😊

Vi glæder os til at se dig på LØNBORGGÅRD  wink     

                

 

Adressen er Nortvigvej 9, 8766 Nørre Snede              

__________________________________________________________________________________

STRESS AF MED MINDFULNESS I NATUREN - kører løbende

Naturterapi og mindfulness forebygger stress, healer og fordre personlig udvikling. Naturterapi er veldokumenteret mod stress og depression. Det er Mindfulness også – derfor laver jeg en kombination af disse 2 tilgange.

Der er en helt fysisk del, nemlig dét at stå, gå og bevæge sig i naturen; se, høre, dufte, smage, lytte – åbne sanserne op for det som der er, nu og her. Opdage foranderligheden, det skiftende landskab, de skiftende lyde, skønheden. Langsommelighed, tid og tålmodighed har vi naturligt adgang til i naturen. Det betyder vi bruger den del af nervesystemet som afspænder/afstresser – det hedder det parasympatiske nervesystem. Dvs. at vores puls og blodtryk falder og vores stresshormon, cortisol, bliver også lavere. Det har vi brug for, for at kunne bygge os selv op igen efter en stress - og/eller sygeperiode og det er vigtigt at kunne skabe ro ind imellem i en hektisk hverdag.

Vi vil lave meditative øvelser midt i den skønne natur, tune ind på åndedrættet, kroppen, sindet, lydene og alt dét, som er omkring os. 

Via opmærksomhed på åndedrættet har vi en direkte adgang til en helende faktor i os. At hvile sin opmærksomhed her, afstresser sindet og giver ro, nærvær og overskud på sigt. 

Hvad siger forskningen?

De gavnlige virkninger ved at opholde sig i naturen på forskellige måder er nærmest uendelige. Indtil videre har forskning i naturterapi fx. peget på, at:

- ophold i naturen reducerer symptomer på stress, angst og depression

- misbrugere har færre tilbagefald efter behandlingsophold i naturen

- patienter kommer sig hurtigere efter en operation, hvis de har udsigt til træer

- motion i naturen har større effekt end indendørs motion mod depression og andre psykiske  lidelser

- kontormedarbejdere der har udsigt til natur er gladere og sundere end dem, der ikke har

Når vi opholder os i naturen bruger vi en anden form for uanstrengt opmærksomhed, som udhviler vores mentale og opmærksomhedsmæssige ressourcer. Hvor vores moderne bymiljøer med alt ,hvad det indebærer, synes at tære på vores mentale ressourcer, så genopbygger naturen dem og fungerer på den måde som en slags genoplader.

Vi har også indbyggede neurokemiske mekanismer, der belønner os i form af udskillelse af dopamin og serotonin (vores egne hormoner som associeres med velvære og positive følelser) når vi bla. kigger på naturlandskaber. Mange af os får også en umiddelbar fornemmelse af mening og samhørrighed. Ja, så der er alle mulige gode grunde til at bruge naturen.

Du kan læse meget mere om mindfulness her på min hjemmeside under "hvad er mindfulness".

Praktisk: Vi mødes ved p-pladsen ved forsamlingshuset i Gjessø. HUSK at klæde dig godt på til vejret på dagen. Der vil kunne forekomme lettere kuperet terræn. Vi vil på turen nyde en varm drik og lidt snacks. ALLE kan være med uanset erfaring med mindfulness.

Mødegange: 

Pris: 

Tilmelding: Skriv en mail til mig på christinahmadsen1@gmail.com. Herefter modtager du en kvittering for din tilmelding. 

VEL MØDT TIL NÆRVÆRENDE STUNDER SAMMEN 

__________________________________________________________________________________